Generelle bestemmelser

Rejs til Alperne med SneXpressen

Generelle bestemmelser

Bestilling
Reservation af transport hos SneXpressen kan ske ved telefonisk henvendelse på +45 7020 1747, via mail info@sneexpressen.dk eller onlinebooking her. Ved bestilling opkræves den totale pris med det samme. Der kan anvendes VISA-Dankort samt andre gængse kreditkort.

Ændringer
Kunden har mulighed for at ændre rejseperioden indtil 30 dage før afrejse. Der betales et gebyr på kr. 100,- pr. person. Ændringer mindre end 30 dage før afrejse, betragtes som en afbestilling og en ny bestilling. Der kan foretages navneændringer mod et gebyr på kr. 100,- pr. person.

Afbestilling
Ved afbestilling indtil 30 dage før afrejse, tilbagebetales det indbetalte beløb minus kr. 200,- pr. person. Ved afbestilling mindre end 30 dage og før 48 timer før afrejse er 50 % af rejsens pris tabt. Ved afbestilling mindre end 48 timer før afrejse er rejsens totale pris tabt. Bemærk, ved afbestilling af rejser til specialtilbud, er rejsens totale pris tabt uanset afbestillingstidspunkt.

Prisændringer
SneXpressen forbeholder sig ret til at ændre priser og køretider i en kørselsperiode.

Ruten
Der er afgang fra Sjælland, Fyn og Jylland samt på visse afgange fra Malmö. I nogle perioder er det muligt fra Sjælland at tilkøbe transport via Rødby-Puttgarden. Ellers køres der via Storebælt. Der kan forekomme busskifte, ligesom der på visse afgange anvendes lokale transportører ved ankomst til udlandet.

Bagage
Der må medbringes én kuffert, støvletaske samt et par ski/snowboard. Håndtaske som håndbagage må endvidere medbringes i bussens kabine. Eventuel ekstra bagage skal bekræftes af SneXpressen og koster kr. 50,- pr. ekstra stk. bagage. Eventuel ekstra bagage ved fremmøde kan af pladshensyn blive afvist af chaufføren. Ski og støvler skal være pakket i pose/taske.

SneXpressen er ikke ansvarlig for eventuel beskadiget bagage. Her henvises til eget forsikringsselskab. Passageren har selv ansvar for, at bagagen kommer med og af bussen. SneXpressen påtager sig intet ansvar for glemte sager i bussen.

Opsamling
Husk at fremmøde ved opsamlingssted er senest 15 min. før afgang. SneXpressen er ikke erstatningspligtige over for kunder, der ikke møder rettidigt op ved opsamlingssted.

Forsinkelser
SneXpressen er ikke erstatningspligtig for forsinkelser, der skyldes vejrlig, ændret rejserute eller trafikforstyrrelser.

Bussen
Det er ikke tilladt at ryge i bussen. I forbindelse med tilslutnings kørsel i Danmark og Italien kan der ikke forventes samme busstandard. Synligt berusede personer kan afvises af chaufføren

Pas/visum
Kunden er selv ansvarlig for, at pas/visa er gyldigt til de lande der berøres af transporten. Kunder uden gyldigt pas/visa vil blive efterladt ved grænsekontrollen og taber såvel retten til viderebefordring samt refusion af rejsen.

Afbestillingsforsikring
Vi anbefaler at tegne en afbestillingsforsikring, som dækker ved akut opstået lægedokumenteret sygdom hos den rejsende selv, ægtefælle/samlever, forældre eller hjemmeboende børn.

Rejseforsikring
Det anbefales at tegne rejseforsikringen ”Ski og anden sport” med tillæg for Bagage og Ulykke. En rejseforsikring er et godt supplement til det blå sygesikringsbevis. Er uheldet ude og du kommer til skade, giver forsikringen dig bl.a. erstatning for ødelagte feriedage, erstatning for ubrugt lejet udstyr og meget mere. Bagagetillægget dækker al form for tyveri og beskadigelse af din bagage under transporten eller på rejsemålet.

Reklamationer
Eventuelle reklamationer skal ske straks til SneXpressen. Eventuelle mangler undervejs skal påtales over for transportselskabet. Eventuelle mangler undervejs, der ikke er påtalt over for transportselskabet eller SneXpressen taber retten til indsigelse.

SneXpressen behandler kun reklamationer som efterfølgende er fremsendt skriftligt. Disse skal være SneXpressen i hænde senest 10 dage efter hjemkomst.

Forsikringer og garantier
SneXpressen er tilsluttet den udvidede ansvarsforsikring og registreret i Rejsegarantifonden gennem Egon´s Turist- & Minibusser A/S som er operatør med nummer 2271.